Magtudøvelse gennem sprog er et centralt politikområde. I 2004 vedtog Folketinget en sprogpolitik baseret på ”Sprog på spil, et udspil til en dansk sprogpolitik” og en sprogpolitisk redegørelse fra Kulturministeriet. Udspillene kom godt omkring. Sprogteknologi, sprog i den offentlige sektor, førskoletilbud, parallelsproglighed, sprog i erhvervslivet og styrkelse af litteraturen. Udgangspunktet var og er, at ”det danske sprog ikke generelt er truet” og at en sprogpolitik ”skal styrke det danske sprog og dansk identitet”. Mange af anbefalingerne realiseres nu: Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs og Dansk Sprognævns fælles sprogportal, Ordbog over det danske Sprog på nettet, Den Danske Ordbog og Den SprogTeknologiske Ordbase. Nordisk Ministerråds nye site ”Nordisk Sprog” med afspilning af hiphop, oplæsning af digte på grønlandsk, færøsk, samisk osv. er godt. I medieforhandlingerne overvejer regeringen at styrke tale-til-tekst teknologi i Danmarks Radio, hvilket vil forbedre de døves situation væsentligt og formentlig reducere udgifterne til tekstere.

Indvandrersprog er tabu

Om modersmålsundervisning og dansk som andetsprog var ”Sprog på spil” fåmælt:

”Udvalget har på den tilmålte tid og med sin faglige sammensætning ikke set sig i stand til på tilstrækkeligt kvalificeret fagligt grundlag at fremsætte egentlige anbefalinger om problemstillingen og foreslår derfor, at området fortsat følges opmærksomt”. Hvor sprogpolitikken for dansk har til opgave at ”styrke det danske sprog og dansk identitet”, har sprogpolitikken for indvandrersprogene snarere til formål at eliminere dem. Ingen retskrav på modersmålsundervisning, forslag om afskaffelse af faget dansk som andetsprog på seminarierne, selv det gode danske ord tosproget skal afskaffes i Undervisningsministeriets ordbog. Visioner om at danske domstole, sociale myndigheder mv. skal anvende uddannede tolke i indvandrersprog er lukket land.

Bästa språket

Anderledes i Sverige. Her handler sprogpolitik også om klassesamfund, om kønskamp, om borgerlige rettigheder og om modersmålsundervisning. Den svenske regering har fremlagt forslaget ¨Bästa språket – En samlad svensk språkpolitik”, baseret på ”Mål i mun – Förslag till handlingsprogram för svenska språket”. Udgangspunktet er at adgang til sprog styrker demokratiet og at sproglig mangfoldighed er en styrke, ikke mindst i den globale konkurrence. For mange borgere i Sverige er svensk andetsprog, engelsk anvendes mere, og fem sprog har fået status som nationale minoritetssprog: Finsk, meänkieli, jiddisch, romani chib og samisk.

Mål for svensk sprogpolitik

Svensk skal være hovedsprog, det skal være et komplet og samfundsbærende sprog og det offentliges brug af svensk skal være letforståeligt. Alle skal have ret til et sprog, til at lære svensk og til at udvikle og bruge eget modersmål og nationale minoritetssprog. En ny institution skal have det overordnede ansvar for sprogplejen, herunder tegnsprog.

Klassesamfund og kønskamp

Adgangen til et sprog som er anvendeligt i det offentlige liv er i høj grad ulige fordelt. Et levende demokrati og borgerinddragelse forudsætter forståelige tekster fra myndighederne, det styrker retssikkerheden og bidrager til øget effektivitet i forvaltningen. Sverige er et mangesproget land, men det er også et klassesamfund. Det synliggøres i de forskelle der er mellem befolkningsgruppernes sprogbeherskelse. Undervisning i eget modersmål har central betydning for de yngste børns sprog- og identitetsudvikling. Sprogbrug i myndighedernes tekster og i medierne, på arbejdspladser og i skoler, der cementerer kønsroller og usynliggør kvinder, skal modvirkes. Klarsprogsinitiativet, der fokuserer på offentlige myndigheders sproglige udtryk, herunder svensk i EU, skal styrkes. Klarsprogsinitiativet finder i Danmark sin nærmeste pendant i Erhvervsministeriets projekt ”En mere virksomhedsnær offentlig sektor”, herunder ”Bedst på nettet”, der sætter fokus på øget tilgængelig på det offentliges hjemmesider. Det er nødvendigt i en satsning på digital forvaltning.

Sprogpolitik og ideologi

I Sverige handler sprogpolitik også om borgerlige rettigheder, kønskamp og klassesamfund. I Danmark er formålet at styrke dansk sprog og kultur og at anvende engelsk parallelt med dansk. En mangefacetteret sprogpolitik forudsætter en ideologisk parathed – Danmark kan lære noget her.

Jørgen Christian Wind Nielsen

er konsulent i Forbundet Kommunikation og Sprog og rapporterer fra Sverige for Modersmål-Selskabet.

(Publicerad i Information den 9/12 2005 - här med författarens tillåtelse)

Tillbaka till Artikelarkivet