Af Lis Madsen.

I en verden hvor det engelske sprog fylder mere og mere, kan det umiddelbart virke overflødigt at bruge tid på nabosprog, men der er faktisk nogle ret vigtige grunde til at bruge lidt tid på nabosprog. Denne artikel handler om de skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk og de fordele, der er ved at kunne forstå disse tre sprog.

Hvorfor skal man arbejde med nabosprogsundervisning i skolen?

Denne artikel handler om, hvorfor det netop ikke er overflødigt, og hvordan man med en relativ lille indsats kan få adgang til en sprogforståelse, der gør det muligt at kommunikere med naboerne i Skandinavien uden nævneværdige problemer. Man behøver heller ikke at forringe
kommunikationen ved at anvende et for alle parter fremmed sprog som fx engelsk.

Hvad er Nabosprog?

Nabosprog er sprog, der er stærkt beslægtet med ens eget sprog, både i opbygning, ordforråd og til dels udtale – hvorfor det er ret enkelt at lære sig at forstå nabosprog. Med en beskeden indsats og en positiv attitude kan man i løbet af ganske kort tid vænne sit øre og øje til at forstå naboens sprog. Det særlige ved undervisning i nabosprog er, at målet er at opnå en receptiv kompetence, altså at lære at forstå talt og skrevet nabosprog. Målet er ikke at lære at tale og skrive nabosprog. Pointen er, at personer fra Skandinavien med nabosprogsforståelse kan anvende deres eget sprog, når de
kommunikerer med hinanden.

Kommunikationen bliver dermed mere fri, naturlig og nuanceret, da ordforrådet og sikkerheden alt andet lige er størst, når man anvender sit modersmål.

En sidegevinst ved nabosprogsundervisning er, at arbejdet med nabosprog kan fungere som en øjenåbner i forhold til at lære fremmedsprog. Der er en stor gennemsigtighed nabosprogene imellem p.g.a stor overensstemmelse mellem syntaks, bøjningssystem og ordforråd. Det betyder, at de små forskelle gør det er lettere at få øje på, hvad sprog er, hvordan sprog er bygget op, og hvad det er man må gennemskue, når man skal lære sig et nyt sprog.

Prøv fx at tage en svensk tekst og sammenlign den med en eller flere oversættelser til norsk og dansk (det kunne være en af Astrid Lindgrens tekster). Gennemsigtigheden gør, at man umiddelbart får indblik i, hvor svært det er at oversætte fra et sprog til et andet, hvilke valg oversætteren må træffe undervejs – og hvilke forskelle og ligheder der er imellem de tre sprog. Endelig giver arbejdet med nabosprog en større viden og bevidsthed om eget sprog.

Hvad er det så, man skal lære for at kunde forstå nabosprog?

Som nævnt ovenfor er målet at forstå talt og skrevet nabosprog. Syntaks og bøjningssystemet volder normalt ikke problemer; udfordringen er ordforrådet og frem for alt udtalen. Der er visse ord, der hedder noget andet på nabosproget (der er størst forskel på dansk og svensk). Nogle ord må man slå op, andre kan man gætte ud fra konteksten, visse ord må man lære sig. Svenskere og nordmænd må fx lære sig det danske talsystem. Nogle ord hedder det samme, men betyder noget forskelligt: De såkaldte falske venner. Rolig betyder fx stille på dansk, men morsom på svensk. Ofte kan man imidlertid afgøre betydningen ud fra konteksten. Det handler altså om at vælge en læsestrategi, hvor man fokuserer på sætningens og tekstens mening, ikke kun på betydningen af det enkelte ord, og hvor man så løbende skriver sig sine iagttagelser bag øret. Men den største udfordring er uden tvivl talt nabosprog. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes meget med at lytte til nabosprog og at udvikle lytteforståelsesstrategier.

Man får mest ud af det, hvis man selv får øje – og øre – på forskellene. Det kan gøres på mange måder, her er et par forslag. Brug så vidt muligt skrift og tale parallelt, fx ved at lytte til oplæsning af tekster på nabosproget ledsaget af teksten på skrift. Når der læses en tekst af en forfatter fra nabolandet, så find en tekst, der er indlæst (mange børnebøger og klassiske tekster findes indlæst), og notér ned, hvilke udtaleregler der gælder på det pågældende sprog. Er der fx bløde konsonanter, er der stumme lyde, er der andre lyde end dem, vi kender fra vores eget sprog? Se film og tv fra nabolandet og sæt undertekster på – på nabolandets sprog. Det er vanskeligere sprogligt at følge med i en film end i en oplæsning. Det kan derfor være en god idé at starte med oplæste tekster. Herefter kan man gå via tv – fx en tv-avis – til film. Tv-avisen er lettere end film, dels fordi oplæseren ser direkte på seeren, der kan supplere sin lytteforståelse med iagttagelse af mimik, dels fordi oplæseren taler tydeligt og uden baggrundsstøj og dels fordi der kun er en eller to i studiet ad gangen. Et alternativ – eller bedre et supplement – er at indgå i ægte kommunikation med en fra nabolandet. Lad være med at slå over i engelsk, når du møder en nabo. Insistér på at tale dit eget sprog og gør dig umage med at tale tydeligt og langsomt og med at lytte intenst til det, den anden siger. Det handler meget om attitude og vilje til at få kommunikationen til at lykkes. Hvis den, du kommunikerer med, ikke forstå dig, så gør dig umage med at gentage – måske med et andet ordvalg – og udtal tydeligt (det gælder især for danskere) og i et langsommere tempo. Det er fx oplagt at invitere en eller flere nabosprogstalende på besøg i undervisningen.

Og gevinsten?

Nabosprogskompetencen giver os generelt en større sproglig indsigt – både i vores eget sprog og i andre. Derudover giver den os adgang til umiddelbart at kunne kommunikere med mere end 20 millioner mennesker – på vores eget sprog. Og det giver os bedre mulighed for at få indsigt i nabolandendes kultur og historie og derigennem bedre kendskab til os selv, da vi har fælles historie og på mange måder ligner hinanden. Som de små sprogforskelle giver også de små kulturforskelle det lettere at få øje på, hvem vi selv er. Og så kræver det kun en meget beskeden indsats! En uges studieophold i et naboland er fx nok til, at nabosprog ikke længere føles som et fremmed sprog.

(Artikeln återges här med författarens tillstånd. Den har tidigare varit publicerad i Magasinet NORDEN nr 4/2007 och Frit Norden nr 2-3/2008.)