 |
Sprogpolitik på to ben
Samtale mellem Mogens Jensen, MF og kulturordfører for Socialdemokraterne og Jørgen Christian Wind Nielsen, bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet. Samtalen fandt sted i forlængelse af Mogens Jensens åbningstale på Sprogfestival 2008, som Modersmål-Selskabet var medarrangør af. DANSK SPROGPOLITIK SKAL HAVE MERE END ET BEN. VI SKAL BÅDE UDVIKLE OG BEVARE DET DANSKE SPROG OG VI SKAL VÆRE ET LAND MED FLERSPROGEDE KOMPETENCER. En sprogpolitik i Danmark skal gå på to ben. Det ene er hvordan vi bevarer og udvikler det danske sprog, og hvordan vi sikrer at alle danskere kan tale, skrive og bruge sproget aktivt. Det andet spor er hvordan vi sikrer at vi bliver et land der har flersprogede kompetencer. Det siger socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen (MF). Han holdt åbningstalen på Sprogfestival 2008, en fest for international kommunikation mellem jævnbyrdige sprog og folkeslag med ”sproglig mangfoldighed” som tema. Mogens Jensen ser en fare i at engelsk tager mere og mere over og at det danske sprog bliver svækket. - Det vigtigste område her er i relation til forskning og undervisning på universiteterne. Det er i forskning at mange nye ord og udtryk bliver opfundet. Det skal sikres at terminologien også findes på dansk, også i formidlingen af forskningen. Foregår det ikke på dansk opstår der et demokratisk underskud. Socialdemokratiet har foreslået at det indskrives i universitetsloven eller i bemærkningerne til loven at der sikres en fortsat sprogudvikling på universiteterne, at der udvikles danske termer og at der skal formidles på dansk, siger han. Vil Socialdemokratiet fremlægge et konkret lovforslag i Folketinget, eller kan det for eksempel ske i forbindelse med en generel revision af universitetsloven? - Vi har ikke taget stilling til hvordan, men det står helt klart at vi ønsker det skrevet ind i loven, siger Mogens Jensen. Dansk som modersmål, dansk som en forudsætning for demokratiet? Mange danskere behersker ikke dansk særlig godt. Det virker meget usynligt i debatten? - Det er helt nødvendigt for at kunne fungere, leve og arbejde i et samfund og ikke blive marginaliseret at vi læser og skriver og taler et fælles sprog. Der er grupper i det danske samfund der ikke gør det, og derfor bliver de marginaliseret. Både personer med anden etnisk baggrund end dansk og også en stor gruppe etniske danskere halter bagefter sprogligt. Der skal flere ting til: Det handler om at styrke dansk i folkeskolen, og der er et stort problem på erhvervsskolerne. Skolerne mangler ressourcer til for eksempel at sætte ekstra lærere ind. Arbejdspladserne har også en forpligtigelse over for deres medarbejdere. Der bør være regler om at medarbejdere kan få særlige kurser i danskundervisning, hvis de har behov for det. På alle større virksomheder burde der være et sådant beredskab, eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Det vigtigste er at uddannelsessystemet fra folkeskole til erhvervsuddannelser får samlet op, og at virksomhederne tager over hvor det er nødvendigt. Er det er tilstrækkeligt at den sprogpolitiske diskussion føres i regi af Kulturministeriet. Hvordan ser du på det? - Det er helt nødvendigt at flere ministerier inddrages. Det ligger alt for isoleret alene i Kulturministeriet. Man er nødt til at have politik og holdninger til sprog integreret både i Økonomi- og Erhvervsministeriet og i Beskæftigelsesministeriet og selvfølgelig også i Undervisningsministeriet. De tre ministerier er helt afgørende for at man kan opfylde en målsætning om at danskerne kan dansk og lærer dansk, men også at vi har de sprogkompetencer der er nødvendige i forhold til erhvervsudviklingen og i forhold til hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. De tre ministerier burde sætte sig sammen og lave en sprogpolitisk handlingsplan, som både skal se på hvordan vi styrker dansk og som sikrer at de fremmedsproglige kompetencer er til stede. Og som måske også prøver at se hvilke behov der er i fremtiden. For mig at se halter vi bagefter. Sådan som jeg oplever søgningen til sprog tages der ikke højde for hvilke behov der måske er i fremtiden. Nu engagerer vi os meget på det kinesiske marked, og det er måske den største erhvervssatsning Danmark har. Er der så en handlingsplan for hvordan vi sprogmæssigt lærer danskerne at tale kinesisk? Det er der ikke, og det burde der være. Og det er måske et mere vigtigt redskab at tage i anvendelse og bruge ressourcer på end forskellige markedsføringsfremstød, siger Mogens Jensen. Kulturel mangfoldighed beskyttes
- Ved at få vedtaget en konvention, der er et mere bindende instrument, sendes en vigtig besked til det internationale samfund om kulturens særlige status. Kultur er ikke bare en vare, der kan købes og sælges, men derimod en væsentlig del af menneskers fælles identitet. Desto mere grund er der til at værne om mangfoldigheden, så den kan komme os alle til gode og skabe ringe i vandet i form af øget tolerance, solidaritet, demokrati, fred og sikkerhed, påpegede Mogens Jensen.
Læs Socialdemokraternes sprogpolitiske udspil pr. 1. oktober 2008: Fremtidssikring af det danske sprog Læs Mogens Jensens tale på Sprogfestival 2008, Sprogpolitik på to ben, her
|
|
|
|